Velkommen til Kulturbodega Bellis
Vi forsøger at favne diversitet, fejre vores forskelligheder og udfordre normerne for at skabe meningsfulde forbindelser. Vores mål er at være et trygt inkluderende sted hvor du føler dig velkommen.
Derfor har vi et par husregler og retningslinjer, som vi opfordrer alle gæster, ansatte, frivillige og partnere til at følge.
Retningslinjerne er til for at gøre Bellis til et tryggere sted for os alle.
HOS BELLIS prøver VI AT VÆRE ET SAFER SPACE
NÅR DU TRÆDER IND HOS BELLIS, BRUG ET ØJEBLIK PÅ AT MÆRKE ATMOSFÆREN OG OVERVEJ…
HVORDAN DU BIDRAGER TIL AT SKABE ET RART OG BEHAGELIGT MILJØ
Kulturbodega BELLIS RETNINGSLINJER
Diskriminerende eller stødende opførsel tolereres ikke. Dette gælder bl.a. men ikke udelukkende opførsel baseret på race, køn, seksualitet, religion, alder, udseende eller andre personlige karakteristika.
Mød andre med venlighed, respekt og tolerance.
Respektér dine egne og andres grænser.
Vær opmærksom på dit eget og dine venners alkoholniveau, og tøv ikke med at bede om hjælp, hvis det er nødvendigt.
Vi forventer, at alle tager et fælles ansvar for at skabe et tryggere rum for både gæster og personale.
Hvis du oplever eller ser opførsel, der bryder med vores retningslinjer, så gå til en medarbejder. Vi tager alle henvendelser seriøst og vil håndtere situationen på bedst mulig måde.
Kulturbodega BELLIS HUSREGLER
Brug af euforiserende stoffer er forbudt.
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke på Bellis’ område, hverken indendørs eller udendørs.
Hvis vi oplever upassende eller utryg adfærd, forbeholder vi os retten til at bede personer om at forlade stedet.
HOS BELLIS REFLEKTERER VI LØBENDE OVER
Hvordan vi kan skabe tryghed og inklusion for alle vores gæster.
Hvordan vi kan undgå at skabe usunde idealer i kulturverdenen.
Tusind tak fordi du respekterer vores værdier.
Vi glæder os til at byde dig velkommen og dele mange skønne oplevelser sammen!